I lighed med Verdensmissionskonferencen Edingburgh 1910 er der defineret en række studietemaer, som kirkefolk og missionsteologer inden for alle trosretninger arbejder med, og som vil give afkast i en række studier, som skal være en vidensressource for det videre teologiske arbejde med mission.

De 9 studietemaer signalerer noget om, hvad missionsteologien arbejder med netop nu, og de kan være inspiration til eget arbejde med missionsteologiske problemstillinger. De vil ligeledes blive noget af grundlaget for et et missionalt "innovation lab" [Se her] på den danske missionskonference 2010. De kan her læses oversat til dansk. (Den engelske udgave: Se her)

1. Fundamenter for mission

 
Opgaven er at undersøge hvordan en trinitarisk forståelse af Gud som Fader, Søn og Helligånd relaterer sig til teori og praksis i mission; hvordan bekendelsen til at det er en del af Guds væsen at sende, medfører at den kristne må vidne; hvordan en forståelse af Guds indre trinitariske relationer og kærlighed medfører et teologisk arbejde med ekklesiologi, menighedsliv og fællesskab. Vores forståelse af frelse skal ses i lyset af det bibelske vidnesbyrd og i forhold til frihed fra enhver form for slaveri i enhver sammenhæng og kultur. De forskellige bindeled (interfaces) mellem treenighed, mission, frelse og tolkningen af bibelen (hermeneutikken) skal udforskes.

2.  Kristen mission blandt andre former for tro

Dette studiespor skal undersøge mulighederne for at vidne om Kristus og samtidig tage den religiøse og kulturelle pluralitet i verden til efterretning, hvor man oplever dels en genoplivelse af religiøs tro dels en eskalering af konflikter. Sporet vil undersøge den teologiske betydning af religiøs pluralisme, og overveje hvordan den hænger sammen med kristen soteriologi og missionsteologi og det vil tage spørgsmål om konversion, proselytdannelse, dialog og religionsmøde op. Det vil undersøge emner som religiøs fundamentalisme, forfølgelse, "hemmeligt" og "kirkeløse" troende og den fortsatte vækst i mange forskellige former for religiøsitet. Studier under dette tema vil så vidt muligt blive gennemført sammen med eller i samråd med repræsentanter for andre religioner.

3.  Mission og postmodernitet

Arbejdet under dette tema vil omhandle nogle af de spørgsmål, som et nyt fænomen som postmodernitet i dens forskellige former i Nord og Syd og dens betydning for mission rejser. Dette vil indebære en undersøgelse af det 21. århundredes tankestrukturer, religiøs tro og praksis samt etiske principper i en verden præget af informationsteknologi. Det vil også kræve en dybgående undersøgelse af den indflydelse, som postkolonialisme, økonomiske strukturer, internationalisme og engagement (eller mangel på engagement) i institutioner og især i institutionel religion, gør gældende. Deltagerne i denne undersøgelse vil bestemme fælles træk og særlige forhold i den postmoderne udvikling i forskellige regioner af verden.

4.  Mission og magt

 
Opgaven vil være at se, hvordan mission bliver praktiseret i en verden præget af forskellige former for magt: åndelig, politisk, militær, økonomisk og international; rejse spørgsmål om kulturforandringer, menneskerettigheder, økologisk bæredygtighed og uligheder i produktion, distribution og forbrug af ressourcer. I dette studiespor vil man overveje spændinger og asymmetrier resulteret af udøvelse af magt, og overveje hvordan disse påvirker formidling og kommunikation af evangeliet og liv i evangeliets lys. Man vil vurdere funktionen af både magt og svaghed i vores forståelse og praksis i den kristne mission.

5.  Former for missionsengagement

 
Arbejdet med dette tema må begynde med at erkende og tage i betragtning de mange forskellige grupper, organisationer, trends, metoder og nye udtryk for kirkeliv der er involveret i mission i dag. Opgaven vil derefter indbefatte at man forsøger at udlede, hvor initiativet ligger i nutidens missionsbevægelse. Studiet vil være fremadrettet i vurderingen af de mønstre, initiativer og den udvikling, som viser sig, og den vil overveje deres konsekvenser for fremtiden. Det vil behandle spørgsmålet om missions og evangelisationsstrategi, mangfoldighed og samarbejde og det vil søge at identificere problemer som konflikter og forkert brug af ressourcer.

6.  Teologisk uddannelse og dannelse

 
Her er behovet at undersøge forbindelsen mellem kirkens undervisningsmæssige og evangeliserende opgaver, og overveje, hvordan man kan styrke det missionale aspekt af uddannelsen af såvel det enkelte medlem af kirken som ledere, ordinerede såvel som lægfolk. Undersøgelsen vil også rette sig mod pædagogiske metoder, teologiske læseplaner, personlig udvikling, åndelige dannelse i den nutidige kontekst. Folk involveret i dette tema vil se nærmere på forholdet mellem den akademiske verden og samfundet, præster og lægfolk, lokale og globale spørgsmål, ressourcer, relevans og evner.

7.  Kristne fællesskaber i nutidige sammenhænge

 
Opgaven er at undersøge de mange forskellige kristne fællesskaber, med forskellig tradition og med engagement i specifikke sammenhænge. Der vil blive arbejdet med emner som urbanisering, indvandrersamfund, vandrende arbejdstagere, rigdom, fattigdom og virtuelle verdener. Opgaven vil indbefatte bevidsthed om de underliggende lag bag de kristne livsformer, herunder begreber som verdenssyn, sprog, skikke, traditioner, inculturation, transformation, osv. Der vil blive arbejdet med at undersøge, hvordan kirker kan blive holistisk helende og forene fællesskaber, idet de udtrykker både evangeliets modtagende og forvandlende karakter. Man vil undersøge, hvad der er involveret i en ”deeplevel” konversion.

8.  Mission og enhed  ekklesiologi og mission

1910 Edinburghkonferencen anses for at være udgangspunktet for den moderne økumeniske bevægelse, fordi man insisterede på vigtigheden af sammenhold og samarbejde i den mission, der har hele verden som mål. I dag er der et behov for at igen at kaste et blik på det tætte forhold samt på de underliggende spændinger mellem det at have fokus på missionen og fokus på kirkens enhed. Dette spor vil beskæftige sig med forskellige fortolkninger af sammenhængen mellem ekklesiologi og mission i teologisk og praktisk henseende. Sammenhængen med arbejdet med missionens og den økumeniske bevægelses historie i forrige århundrede (især med hensyn til evaluering af "integrationen" i 1961) vil være afgørende for dette område.

9.  Missional spiritualitet og autentisk discipleskab

Det at nærme sig en missional spiritualitet kræver en  tydelig formulering af motivation og dynamik i den mission, der er forankret i Guds trinitariske identitet og ledet af visionen om Guds Rige. Undersøgelsen vil beskæftige sig med både individuelle og fællesskabsprægede former for spiritualitet, der trækker på erfaringerne fra den tidlige kirke, fra kristne fra alle aldre, fra nye kristne bevægelser, samt fra de mange nye kirker i Syd. Den vil søge at forstå mission i forhold til begreber som nyskabelse, åndelige gaver, fornyelse, genopbygning, identitet, i forhold til det at vidne og tjene holistisk, men også i forhold til lidelse og martyrium. Det vil undersøge Åndens rolle, og kirken som et tegn på målet for alle bestræbelser til  Guds ære.

Oversættelse 2009: Kristen Skriver Frandsen